En skilsmisse rammer hele familien

En skilsmisse er i princippet et aktivt valg taget af to mennesker, som ikke længere ønsker at danne par. Dog påvirker denne beslutning ikke blot de to parter, men i virkeligheden bliver det et valg, der inddrager hele familien ufrivilligt. Det bliver derfor også noget, som børnene i familien aktivt mærker og bliver påvirket af. Af samme årsag er det vigtigt at hjælpe børnene godt i gennem processen. Det vigtigste er, at børnene ved, at det ikke er deres skyld – og blot fordi at far og mor ikke længere elsker hinanden, er det ikke ens betydende med, at de ikke er elsket.

Derfor kan det også være ganske fordelagtigt og godt givet ud, hvis man vælger at søge professionel hjælp til denne del af processen. Ved at alliere sig med en familieadvokat sikrer du, at du bliver guidet trygt og sikkert gennem hele processen. Det betyder også, at du står bedre rustet til at varetage dine børns følelsemæssige reaktioner på baggrund af skilsmissen. For det er ikke blot dig, som den voksne, der er på total udebane – det samme er dine børn. Derfor er det vigtigt at give sig selv og sin familie de bedste betingelser og de bedste præmisser for at komme helskindet igennem.

5 gode råd, når du har børn og skal skilles

Det er vigtigt, at du taler åbent og aktivt med dine børn. Også om de svære ting. Dog er det meget vigtigt som voksen at vide, at der skal skelnes mellem børne- og voksenvenlige emner. Børnene skal ikke inddrages i emner eller konflikter, der ikke er i børnehøjde.

Det er vigtigt, at jeres børn føler, at de kan stole på jer. Det kan komme som et chok for børnene, at I skal skilles. Derfor er det vigtigt at tage dem aktivt med i processen, således de ikke går og bekymrer sig om, at der dukker andre ubehagelige overraskelser op.

Husk, at I ikke skal tale grimt hverken til eller om hinanden foran børnene. Tal med respekt og undlad at fortælle om, hvor meget i misfornøjes ved den anden part.

Sørg for at dine børn ikke går alene med deres tanker. Derfor er det vigtigt at inddrage skole og institution, således de også kan være ekstra opmærksomme på barnets ve og vel.

Vær bevidste om at barnet ikke føler sig nødsaget til at tage en ekstra ansvar – husk, at de er børn!