5 nemme velkomstdrinks til jeres fest
Mad
Mad
13/03/2019

5 nemme velkomstdrinks til jeres fest
Mad
Mad
13/03/2019
Ingen festlig lejlighed uden en velkomstdrink.
Godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt. Så hvis du gerne vil sikre dig en god begyndelse på din privatfest, er velkomstdrinken en effektiv løsning. Men hvordan finder du den perfekte velkomstdrink? Hvilken velkomstdrink skal du vælge? Hvilke ingredienser skal du bruge? Hvilke forberedelser kræves der, og hvordan laver du velkomstdrinken?
Spørgsmålene melder sig hurtigt på stribe, når du skal finde på en passende velkomstdrink til festen. Men bare rolig - hjælpen er nær. Står du og mangler inspiration til en nem, hurtig og helt igennem lækker velkomstdrink til konfirmationen, brylluppet, den runde fødselsdag eller noget helt fjerde, har vi løsningen. Læs med her, hvor vi giver dig 5 gode bud på nemme og billige velkomstdrinks, der uden tvivl vil kickstarte din fest på allerbedste vis. Vi fokuserer Du får både ingrediensliste, fremgangsmåde og serveringstips samt
Så grib dit shaker-sæt og bare sug til dig.
God fornøjelse!
#1 Velkomstdrink til konfirmationen - festlige bobler
Er du på vej ind i de voksne rækker, eller har du en søn eller datter, der snart skal konfirmeres, er du sikkert allerede i fuld gang med festplanlægningen. Men har du styr på konfirmationens velkomstdrink? Hvis ikke kommer her vores bedste bud på en festlig og lækker velkomstdrink, der nok skal sparke benene væk under gæsterne, når de ankommer til din fest. Med denne velkomstdrink er der taget højde for, at konfirmanten og de eventuelt inviterede venner til festen formodentlig ikke har ret meget erfaring med alkoholiske drikkevarer. Derfor har vi valgt en velkomstdrink med verdi, der på ingen måde domineres af alkoholsmagen, men derimod har et sødt og simpelt smagsudtryk, der gør den meget let drikkelig for enhver. Og så er opskriften og fremgangsmåden tilmed lige så simpel. Alt hvad du skal bruge er:- 2 cl hyldeblomstsaft
- 1,5 dl god Verdi (eller en anden slags mousserende vin).
- Danskvand til at toppe med
- Et par isterninger
- Et friskt jordbær.
#2 Velkomstdrink, der får bryllupsklokkerne til at ringe
Er du i den lykkelige situation, at din kæreste har været nede på knæ, eller har du selv knælet for din kommende kone? I så fald er det på tide at finde på den perfekte velkomstdrink til det forestående bryllup. Brylluppet er en stor dag, og derfor er det vigtigt, at velkomstdrinken sidder lige i skabet. Gæsterne skulle jo bogstaveligt talt gerne føle sig velkomne og få en god start på festen. Og når man siger "bryllup", kan man næsten ikke undgå også at sige "champagne". Netop champagnen er omdrejningspunktet og hovedingrediensen i denne velsmagende og nemme velkomstdrink. En drink, der samtidig tager sig smukt ud på bordet til en bryllupsreception og -fest. Du skal såmænd kun bruge følgende fem ingredienser:- 1 dl tør champagne eller mousserende vin
- 3 cl Campari
- 1 cl frisk citronsaft
- 1 sukkerknald
- Økologisk appelsinskal.
#3 Et brag af en velkomstdrink til nytår
Er du så heldig, at du har fået rollen som årets vært til den store nytårsfest, er en af de vigtigste ting, du skal have styr på, hvilken nytårs-velkomstdrink du skal servere for dine gæster. Nytår er forbundet med fest og traditioner, og de fleste gør noget ekstra og særligt ud af maden og drikkevarerne. Netop derfor er det afgørende, at velkomstdrinken til nytår lever op til de høje forventninger og er helt speciel. Så hvis du ikke allerede har bestemt dig for den drink, der skal akkompagnere Dronningens velkendte tre ord "Gud bevare Danmark", så læs med her. Du får nemlig vores bud på den ultimative nytårs-velkomstdrink, som uden tvivl vil blive et hit hos dine gæster. Ingredienslisten er faktisk lige så enkel som selve fremgangsmåden:- Crushed ice
- 4 cl gin
- 2 cl Cointreau
- 1 cl sukkersirup
- 2 cl friskpresset limesaft
- Lime- og citronskiver.
#4 Den friske sommer-velkomstdrink - i bowle
Når solens stråler banker på døren og sommervarmen melder sig, er det tid til de mange skønne sommerfester. Og dét kalder på kølige og friske drinks. Så står du og skal afholde en sommerfest, giver vi dig her et godt bud på en velkomstdrink, der smager af sommer og sol. De seneste år har man nærmest ikke kunne tale om sommerdrinks uden også at nævne den ekstremt populære drink Aperol Spritz. Derfor er det oplagt at lade dig inspirere af netop denne drink, når du skal finde på en velkomstdrink til sommer. Vi har dog valgt at give den oprindelige opskrift et lille, sommerligt twist. Og da en sommerfest ofte samler mange mennesker, får du en vaskeægte "bowle-opskrift" - med op til cirka 10 drinks: Ingredienslisten ser således ud:- 2 dl dl citronjuice
- 2 dl limejuice
- 8 dl pink grapefrugtjuice
- 2 dl Aperol
- 4 dl gin
- 1,2 liter pink grape-sodavand
- Eventuelt ½ dl agavesirup
- Isterninger og citrusfrugter.
#5 Den sikre klassiker - i nye klæder
Vi slutter denne lille rundtur i velkomstdrinkens univers af med en vaskeægte klassiker - i nye klæder. Der er selvfølgelig tale om den evigt gyldige og populære gin og tonic. Du går aldrig helt galt i byen med en vellavet gin og tonic, og den kan bruges til nærmest hvilken som helst festlig lejlighed. Alligevel har vi i denne omgang valgt at give den traditionelle drink et moderne touch, der gør, at din velkomstdrink kan skille sig lidt ud fra mængden. Lad os se nærmere på sagerne:- 4 cl gin
- 1 dl tonic (eventuelt med citrusnoter)
- Isterninger
- En kanelstang
- Appelsinmarmelade
- En strimmel økologisk appelsinskal.




